Konsulent, Microsoft Exchange Online
Karriere hos Nooton
Som Nootons nye konsulent bliver du ansvarlig for at designe, implementere og ikke mindst optimere kundernes infrastrukturløsninger i Azure. Det indebærer ligeledes migreringer og flytninger mellem regioner og subscribtions. Eksempler på arbejdsopgaver kan f.eks være:
- Design og etablering af Azure netværk
- Opsætning af Azure politikker
- Opsætning og Monitorering i forhold til Azure ARC, Log Analytics og Azure Monitor
- Planlægge og gennemføre migrerings-scenarier
- Styring af nøgler, secrets og certifikater i Azure (Key Vault)
- Opsætning og rådgivning omkring automatisering
- Rådgivning ift. kundernes individuelle backup-behov
- Rådgivning omkring optimering af Azure platformen
Om dig
Du elsker Microsoft teknologier og har stor viden omkring arbejdet med Microsoft Azure infrastruktur. Mere specifikt har du erfaring fra både on-premise, cloud og hybrid-løsninger med alt fra teknisk sparring og rådgivning til implementering og udrulning af løsninger.
Vi forestiller os derfor at du har specialiseret viden inden for ét eller flere af nedenstående områder:
- Implementering af Azure infrastruktur (netværk, sikkerhed, identitet, VM, Storage mv.)
- Infrastrukturløsninger fra on-prem til cloud, platformsmigrering, tenant sammenlægning mv.
- Indblik i Cloud Adoption Framework (CAF)
- Azure IaaS og PaaS
- Azure logning og monitorering
På det personlige plan hviler du i din faglighed med en stor passion for at skabe mærkbare resultater for kunderne. Du er god til at analysere, forstå og kommunikere komplekse problemstillinger med høj integritet til et teknisk såvel som et forretningsorienteret publikum.
Du nyder at vidensdele med dine kollegaer, og du arbejder struktureret med en stor ærekærhed omkring kvaliteten af egne såvel som teamets leverancer, ligesom du tror på, at ægte værdi kommer fra et åbent og ærligt samarbejde.
Endelig er du en empatisk kollega med en god energi og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kollegaer, og du motiveres af at blive en del af et konsulenthus i vækst med en høj faglighed, hvor medarbejderne anerkendes som virksomhedens vigtigste resurse.
Om Nooton
Nooton er en specialiseret IT-konsulentvirksomhed, som blev grundlagt af to partnere i 2023, men med mere end 25 års erfaring inden for infrastruktur og automatisering. Vi beskæftiger 7 konsulenter og er i vækst. Som Microsoft-partner hjælper vi nogle af Danmarks største virksomheder med komplekse løsninger inden for kerneinfrastruktur, herunder services relateret til Modern Workplace, sikkerhed/compliance, cloud, infrastruktur og transformationer.
Vores team består af erfarne arkitekter og dygtige specialister som alle er stolte af at levere specialiseret og kvalitetsarbejde. Kulturen i Nooton er præget af en flad og uformel struktur med højt til loftet og fokus på menneskerne. Vi respekterer privatlivet og forskellighederne i vores team og støtter hinanden på tværs af specialer.
Kontakt
Send din ansøgning senest d. 30 April til:
Thomas Bagge
+45 00000000
tb@nooton.dk